Er din have en regnhave?
Du kan være med til at afhjælpe kælderoversvømmelser i dit lokalområde ved at omdanne din have til en såkaldt regnhave – og anlægge en eller flere regnvandsløsninger på din grund. Ved hjælp af disse løsninger holder man regnen på overfladen – frem for at lede regnvandet i kloaksystemet.
Din kommune kan pålægge dig at håndtere regnvand på egen grund ved hjælp af regnvandsløsninger (eller LAR-løsninger, som de hedder i fagsprog)
Her på siden finder du inspiration og vejledning i, hvordan du omdanner din have til en regnhave – og kommer i gang med én eller flere regnvandsløsninger.
Gode råd til at holde på regnvandet
Du finder gode råd og information om, hvordan du kholder regnen på egen grund i folderen 'Har du regnet den ud'.
I folderen kan du få et overblik over forskellige regnvandsøsninger, du kan anlægge i din have.
Download folderen her:
Har du svært ved at holde på regnen egen grund?
Er din have for lille, eller er der andre udfordringer med at holde regnvandet på egen grund?
Så er der også mulighed for at håndtere en delmængde af den regn, der ledes til kloaksystemet fra dit tag, indkørsel og andre overflader.
Denne mulighed hedder delvis frakobling fra kloaksystemet – og her kan du søge om at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget- alt efter hvor meget regn, du håndterer på egen grund (dog min. 50 %). Læs mere om delvis frakobling fra kloaksystemet hos VandCenter Syd
Sådan kommer du i gang i haven
1) Er din grund egnet til at nedsive regnvand?
Start med at finde ud af, hvilke regnvandsløsninger der passer til din have. Du kan finde inspiration og ideer her på siden eller på haveselskabet.dk/tags/regnhave
Når du har skitseret et projekt, skal du undersøge, om jorden på din grund er egnet til at nedsive regnvand. Dét finder du ud af ved hjælp af en infiltrationstest. Det er en test, der fortæller dig, hvor god din grund er til at nedsive og aflede vand.
Du kan få en anlægsgartner eller kloakmester til at udføre testen og undersøge jord- og nedsivningsforholdene på din grund. Du kan teste din jord ved at følge denne vejledning.
Testen er vigtig, fordi den giver dig en god indikation af, hvordan dimensionerne for en løsning bør være – så som et regnbed eller en faskine fx. Gennemfør testen det sted, hvor du anlægger en regnvandsløsning – så er testen mest præcis.
2) Ansøg om tilbagebetaling hos VandCenter Syd
Du kan søge om at få udbetalt det såkaldte tilslutningsbidrag, hvis du håndterer regnvand på egen grund. Du kan se, hvor meget du aktuelt kan få tilbagebetalt af tilslutningsbidraget på denne side.
Har du kun mulighed for kun at håndtere 50 % af det regnvand - du leder til kloakken via tag- og andre overflader - kan du få 50 % af det aktuelle beløb for tilbagebetaling - og tilsvarende med højere procentsatser.
Bemærk, at du kun kan søge om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, hvis du bor i fælleskloakeret område. Det vil sige, at regn- og spildevand løber i samme rør i det område, du bpr. Du ansøger om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag på VandCenter Syds side.
Efter du har ansøgt hos VandCenter Syd ,modtager du et tilsagn med information om det videre forløb, og hvad du yderligere skal oplyse ift. din ansøgning,
3) Tilladelse fra kommune til at nedsive regnvand
Inden du kan komme i gang med en regnvandsløsning, skal du have en tilladelse fra din kommune. Det kræver tilladelse at nedsive regnvand på egen grund, fordi der gælder en række regler – som fx, at løsningen skal placeres 2 meter fra skel.
Kommunen undersøger om din løsning lever op til gældende krav og bestemmelser, når du har ansøgt. Du søger om nedsivningstilladelse på www.bygogmiljoe.dk.
4) Autoriseret kloakmester skal koble tagnedløb fra kloaksystem
En autoriseret kloakmester skal afkoble dine tagnedløb fra kloaksystemet, når du har fået tilladelse til at nedsive - og en løsning står færdig i en haven.
Du finder en oversigt over autoriserede kloakmestre i dit nærområde ved at klikke her.
Når afkoblingen er foretaget, udarbejder kloakmesteren dokumentation for dette arbejde, der hedder en færdigmelding. Færdigmeldingen sendes til VandCenter Syd, der herefter udbetaler tidligere nævnte tilslutningsbidrag.