Hvad gør vi?

Vi ruster Odense til regn og rusk

Klimaforandringerne byder bl.a. på hyppigere og kraftigere regnskyl. De længerevarende og mere ekstreme regnskyl sætter kloaksystemet under pres - og kan føre til kælderoversvømmelser og overløb i naturen. Opgaven består derfor i at få regnvandet og ud af kloaksystemet - især de steder, hvor der er risiko for oversvømmelser og overløb.  

Odense Kommune og VandCenter Syd ønsker at klimatilpasse Odense ved hjælp af bæredygtige løsninger, der giver merværdi. Vi vælger derfor løsninger, der afhjælper lokale udfordringer med regnvand - og på samme tid er med til at skabe grønne, attraktive byrum med blik for biodiversitet. 

Se eksempler på klimatilpasningsprojekter i Odense her.

En anden konsekvens af klimaforandringerne er højere vandstande og risiko for stormflod.
Se kort med risiko for oversvømmelse ved stormflod og Odenses risikostyringsplan her.

Værktøjskassen

Til at klimatilpasse Odense består værktøjskassen af gamle såvel som nye løsninger. Den mere traditionelle tilgang går på at gennemføre forskellige forbedringer af kloaksystemet, som fx at lægge større kloakrør, forny eksisterende kloakrør eller adskille regn- og spildevand i hver sit rør.  

En nyere løsning er at bruge regnvandet som ressource på overfladen. Denne metode kaldes i fagsprog LAR og står for lokal afledning af regnvand. Du kan læse om de forskellige LAR-løsninger - eller regnvandsløsninger, som vi kalder dem - herunder:

Regnbed

Regnbede anlægges på offentlige veje og arealer - og hedder derfor også vejbede. Vand på vejens overflade ledes til regnbedet, hvor vandet langsomt nedsiver. På den måde kan vi tage hånd om regnvand på et vejareal og aflaste kloaksystemet. 

I bedene bruger vi særlig type jord, der filtrerer urenheder i vandet, inden det siver ned i jorden. Regnbedene beplanter vi med stauder, planter og træer, der optager regnvand, bidrager til biodiversiteten og giver lokalmråder et grønt og levende udtryk. 

En fordel ved regnbede er også, at de kan fungere som chikaner, der kan få trafikhastigheden ned på veje.

Regnvandsbassin

Et regnvandsbassin er et teknisk anlæg, som der ledes regnvand til. Disse bassiner ligner til forveksling almindelige søer - og bliver derfor også kaldt regnvandssøer.

Regnvandssøer kan aflede større mængder regnvand og være med til at afhjælpe problemer med kælderoversvømmelser og reducere overløb til nærliggende åer og vandmiljøet. 

Vi indretter regnvandssøer og tilstødende areal, så det kan fungere som udflugtsmål og rekreativt område, hvor man kan gå ture, nyde naturen mv. Det gør vi bl.a. ved at etablere stier og ved at sætte planter i jorden, der er særligt velegnede til at spire frem i disse områder.  

På den måde får vi også skabt levesteder for planter og dyr - og bidrager til biodiversiteten, når vi etablerer regnvandssøer. Glisholm Sø og Sanderum Sø er eksempeler på regnvandssøer i Odense.  

Permeabel belægning

Denne type belægning består af nogle ’huller’ eller hulrum, som regn- og overfladevand kan sive ned i - og er et alternativ til fliser og asfalt. 

Der kan plantes græs i hullerne, så man får et grønnere look og udtryk på en vej. Permeabel belægning kan især være oplagt på parkeringspladser, der har større befæstede areal. En grundejer kan også indrette sin indkørsel med permeabel belægning - og være med til at aflaste kloaksystemet. 

Faskine

En faskine er et hulrum eller en kasse under jorden, der opsamler regnvand og lader det sive langsomt ned  i jorden. Formålet er at magasinere regnvand ved større regnskyl. På den måde kan en eller flere faskiner aflaste kloaksystemet eller regnvandsløsninger. 

Vi graver forskellige løsninger ned, der magasinerer regnvand efter samme princip som en faskine. Du kan som borger også grave en faskine ned i din have. En faskine har et sandfang, der mindst en gang om året skal tømmes for sand, jord, blade mv. 

Klimatilpasning støttet af EU

Odense Kommune og VandCenter Syds planlægning af klimatilpasningsindsatsen i Odense er en del af projektet Odense Modellen: Klimatilpasning i Odense, som er støttet af EU’s regionalfond.